Program for 2021 og 2022

 

 


 
 

 


Livestreaming 12 oktober 2021 kl.19.00
I Vejerslev Borger og Kulturhus.

Yngre med årene

Ved overlæge Bente Klarlund Pedersen

Forskning viser at ikke bare din livsstil, men også livsindstilling, i et vist omfang er med til at bestemme om du vil dø som en rask 90-årig eller som en syg 80-årig. Du har selv mulighed for at forsinke aldringen af dine celler og dermed af din krop.

Ikke bare livsstil, men også livsindstilling, er med til at bestemme om vi får et langt liv med få eller ingen ”skranteår” – som Bente Klarlund så sigende har døbt årene i alderdommen hvor mennesket bliver gradvist skrøbeligere. 

Som plastikdupperne for enden af vores snørebånd, sidder de såkaldte telomerer for enden af vores kromosomer og stabiliserer disse. Hver gang en celle deler sig, ryger der et lille stykke af telomererne. Man kan sige at vores celler er udstyret med et klippekort hvor der for hver enkelt celledeling ryger et klip fra enden af kromosomerne. På et tidspunkt er klippekortet tomt, og så vil cellen aldrig kunne dele sig mere. Man siger at cellen derved er gået ”i alderdom”.

Det viser sig at kronisk inflammation giver korte telomerer og får aldringsprocessen til at køre hurtigt, mens en sund livsstil og en optimistisk livsindstilling bremser inflammationen og styrker kromosomerne.

Ungdommens kilde er altså fundet og den består af en række forskningsbaserede livsstilsråd der styrker den fysiske og mentale sundhed. Det handler om sund kost, absolut ingen røg, vin i moderate mængder og rigeligt med bevægelse og søvn.

Det er også vigtigt at undgå unødig bekymring og have fokus på det der giver livet mening. Det handler bl.a. om familie og venner, at deltage i frivilligt arbejde eller på andre måder at tænke udover sig selv.

Det er ikke mindst vigtigt at opleve ærefrygt – altså denne særlige brusende følelse af henrykkelse, begejstring og betagelse. Hvad enten det er en stjernehimmel, en solopgang eller at høre drengekoret synge, er det vigtigt at optimere chancen for at blive grebet af ærefrygt.

Det er altså muligt at forsinke aldringen og du bestemmer selv – i et vist omfang – om du vil dø som en rask 90-årig eller som en syg 80-årig. Du kan nemlig vælge at følge en livsstil hvor dine celler og dermed din krop i biologisk forstand bliver yngre.

Om forelæseren:
Dr.med. Bente Klarlund Pedersen er overlæge på Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet. Hun er leder af Center for Aktiv Sundhed (CFAS) der bl.a. undersøger de mekanismer hvorved fysisk aktivitet forebygger sygdom. Forskningscenteret har påvist at vores muskler producerer hormonlignende molekyler hvormed musklerne kan signalere til andre dele af kroppen. Center for Aktiv Sundhed forsker i fysisk træning som medicin til patienter med kroniske sygdomme, fx type 2-diabetes og cancer.

Bente Klarlund Pedersen har været med til at sætte fysisk aktivitet og sundhed på den politiske dagsorden bl.a. som tidligere formand for Det Nationale Råd for Sundhed og medlem af Forebyggelseskommissionen. Hun er forfatter til mere end 650 videnskabelige artikler og bøger og har modtaget adskillige priser for sin forskning. Hun har udgivet populærvidenskabelige bøger om motion og sundhed og har siden 2010 været klummeskribent og redigeret en sundhedsbrevkasse i Lørdagsliv, Politiken.

For sin forskningsformidling har hun modtaget Videnskabsministeriets Forskningskommunikationspris, Kulturministeriets Idrætspris og Rosenkjærprisen.


Ckokoladesmagning i efteråret 2021 i Vejerslev Borger og Kulturhus

Der kommer særskilt information senere.


Fællesspisning, fredag den 5. November 2021 kl. 18.00
i Vejerslev Borger og Kulturhus.

 


Livestreaming 9. november 2021 kl.19.00

i Vejerslev Borger og Kulturhus

 

Den inderste kerne

Forfatter Lotte Kaa Andersen og geofysiker David Lundbek Egholm

Hør om den danske seismolog Inge Lehmanns liv og forskningskarriere. Herunder hvordan hun vha. seismiske trykbølgers hastighedsfordeling blev verdensberømt ved at opdage at Jorden har en indre kerne og at Jordens indre dermed er tredelt og ikke todelt.

Hør om den danske seismolog, matematiker og jordskælvsekspert Inge Lehmanns liv og forskningskarriere. Inge Lehmann (1888-1993) studerede bl.a. seismiske trykbølgers hastighedsfordeling i Jordens indre på grundlag af jordskælvssignaler fra fjerne jordskælv optegnet på danske, grønlandske, europæiske og amerikanske seismografer. 

Inge Lehmann blev verdensberømt ved at opdage Jordens indre kerne. Tidligere troede man at hele kernen var flydende, men ved at analysere seismogrammer kunne hun i 1936 fremsætte den skelsættende teori at der inderst i den flydende kerne er en indre kerne der har andre fysiske egenskaber end materialet i Jordens andre dele – altså skallerne udenom.

Inge Lehmann blev internationalt kendt for sin forskning før hun blev kendt i Danmark. Da hun i 1950’erne blev inviteret til USA for at forske, kom hendes arbejde ydermere til at spille en rolle under Den Kolde Krigs atomvåbenkapløb. Desuden studerede hun også Jordens ydre, stive stenskal – kaldet lithosfæren – i Europa og Nordamerika og har fået opkaldt en skilleflade efter sig, Lehmann-diskontinuiteten.

Som verdens første kvindelige seismolog mødte Inge Lehmann meget modstand i det danske naturvidenskabelige miljø, der i høj grad var en lukket herreklub, domineret af hendes chef, astronomen Niels Erik Nørlund, og fysikeren Niels Bohr. Hendes karriere og den videnskabelige hæder og anerkendelse tog først fart da hun blev pensioneret. Som 99-årig udgav Inge Lehmann sin sidste videnskabelige artikel. Hun blev 104 år og døde i 1993.

I foredraget vil forfatter Lotte Kaa Andersen give os udpluk af Inge Lehmanns liv og forskningskarriere med afsæt i sin biografiske roman om Inge Lehmann, ‘Den inderste kerne‘, som hun udkom med i maj 2021. I sin research til bogen har Lotte bl.a. talt med Inge Lehmanns familie og fået adgang til private breve, personlige papirer og en dagbog som ingen kendte til.

Undervejs vil geofysiker David Lundbek Egholm redegøre for relevante geovidenskabelige aspekter for at forklare Inge Lehmanns forskningsresultater og deres betydning. 

Om forelæser Lotte Kaa Andersen:
Forfatter Lotte Kaa Andersen er cand.mag. i litteraturhistorie og medievidenskab fra Aarhus Universitet. De sidste to år af hendes universitetstid boede hun i London hvor hun studerede kommunikation og journalistik og lavede speciale om amerikansk litteratur. Siden har Lotte været tekstforfatter hos et reklamebureau og senere freelance tekstforfatter, journalist og skrivecoach i sin egen virksomhed. Lotte har modtaget en lang række legater og nomineringer igennem sin karriere.

Om forelæser David Lundbek Egholm:
David Lundbek Egholm er uddannet i fysik og geofysik fra Aarhus Universitet og opnåede her en ph.d.-grad. Derefter arbejdede David i Melbourne, Australien, hvilket var med til at skabe hans interesse for Jordens overflade. Dengang handlede hans forskning om floder under varme himmelstrøg, men da han i 2004 kom tilbage til Danmark kom det hurtigt til at handle om gletsjere og istider.

Matematik er et vigtigt værktøj i Davids forskning hvor computersimuleringer af de langsomme geologiske processer altid bliver bragt i spil på den ene eller anden måde. Denne kombination af teori og observationer er igennem årene blevet til en række artikler i det anerkendte tidsskrift Nature hvori David bl.a. har dokumenteret at bjergkædernes højde påvirkes af Jordens klima.

David Lundbek Egholms forskning har de seneste år været rettet mod Grønland hvor han hans forskningsgruppe forsøger at fastslå hvor stort isskjoldet har været i fortiden og hvor følsomt det er over for klimaændringer.


Livestreaming 23. november 2021 kl.19.00

i Vejerslev Borger og Kulturhus

 

 

Vores cellers saltbalance

Ved molekylærbiolog Hanne Poulsen

Vores celler er helt afhængige af salt. I cellernes membraner sidder en lillebitte nanomaskine – kaldet natrium-kaliumpumpen – som omhyggeligt sorterer forskellige saltioner. De seneste års forskning har vist at fejl i pumpen medfører sjældne sygdomme.

Langt de fleste danskere spiser rigeligt salt hver dag. Det er let at skaffe, og det får vores mad til at smage meget bedre. 

Når mennesker og andre dyr er så glade for salt, skyldes det at vores kroppe og celler er helt afhængige af det. Det almindelige køkkenbordssalt består af natrium- og klorid-ioner, og når vi spiser salt, sorterer vores celler meget omhyggeligt ionerne. Vores celler kan nemlig udnytte ubalancen i de elektrisk ladede ioner til mange forskellige opgaver – ligesom den elektriske strøm i din stikkontakt kan bruges til at drive både køleskabet og computeren.

Ioner danner grundlaget for at vores nerveceller kan sende de signaler der bliver til vores sansninger og tanker, for at hjertet kan slå og for at sædcellen kan svømme hen til ægget.

Fordi ionbalancen i vores celler er så vigtig, kan det føre til sygdom hvis balancen påvirkes af en arvelig gen-defekt. Og når fx skorpionen og fingerbølplanten er så farlige for os, er det netop fordi de begge har udviklet giftstoffer der ændrer ionbalancen. 

Den primære ion-sorteringsmaskine i kroppen er natrium-kalium-pumpen i cellernes membraner. Natrium-kalium-pumpen blev første gang beskrevet af den aarhusianske forsker Jens Christian Skou i 1957. Den opdagelse fik han Nobelprisen for i 1997, og der forskes stadig meget i at forstå den komplicerede pumpe. Og den bliver ved med at overraske os. De seneste ti år er vi både begyndt at få en detaljeret forståelse af hvordan pumpen virker som en lillebitte nanomaskine, og vi har opdaget at fejl i den kan give forskellige sjældne sygdomme.

Særlig info for gymnasier:
I gymnasieskolen har foredraget særlig relevans for fagene biologi, bioteknologi og kemi. I foredraget omtales salts rolle som en livsnødvendig ionforbindelse, og der gives eksempler på den betydning forskellige makromolekyler har for transporten af ioner over cellemembranen.

Om forelæseren:
Hanne Poulsen er uddannet i kemi og molekylærbiologi fra Aarhus Universitet og opnåede her en ph.d.-grad. Hanne har også haft forskningsophold i New York, USA, og Montréal, Canada hvor hun har lært teknikker til at måle ionstrømme. Dette har hun brugt i sin forskning på Aarhus Universitet til at studere hvordan de membranproteiner der danner og udnytter ion-gradienterne virker. Iongradienterne benyttes af alle kroppens celler til en lang række forskellige funktioner – og ikke mindst for nerveceller er de afgørende.

Hannes forskning går især på at forstå helt basalt hvordan membranproteinerne virker, og hvordan fejl i disse små maskiner fører til sygdomme. Særligt har fokus været på Na,K-ATPasen, som første gang blev beskrevet af den aarhusianske Nobelpris-modtager Jens Christian Skou, samt en ionkanal, NMDA-receptoren, som er helt afgørende for at nerveceller styrker og svækker deres forbindelser og dermed kan oplagre information: det er den cellulære basis for indlæring og hukommelse.

Ud over Institut for Molekylærbiologi og Genetik er Hanne tilknyttet de to hjerne- og nervesystems-forskningscentre DANDRITE og PROMEMO.


Fællesspisning, fredag den 28. Januar 2022 kl. 18.00
i Vejerslev Borger og Kulturhus.


Generalforsamling, mandag den 7 Marts 2022 kl 19.00
i Vejerslev Borger og Kulturhus


“Gør byen ren” + Affaldsindsamling i samarbejde med danmarks Naturfredningsforening og Vejerslev IF. uge 14 2022


Livestreaming af 2 foredrag fra Århus Universitet i løbet af foråret 2022 kl.19.00

I Vejerslev Borger og Kulturhus.