Vejerslev i den tidlige middelalder

Den første kirke i Vejerslev bygges i begyndelsen af 1100 tallet.

I sidste halvdel af 1100 tallet ankommer nogle benediktinermunke til Vejerslev. De finder området meget velegnet at bo i på grund af Gudenåen og de mange vandløb, der løber gennem området. Munkene levede nemlig af fisk, som de kunne fange i rigelige mængder i åer og bække.

Munkene udbyggede den eksisterende kirke med et stort kor mod øst, korsarme mod nord og syd og 3 apsis mod øst. Men i dag er det kun skibet tilbage af det oprindelige byggeri.

De byggede samtidig et kloster, formentlig syd – sydvest for kirken.

Byggeriet var sikkert under stadig udbygning, men klostret har været etableret i 1203 da man har et dokument, hvor en abbed Ingemarius af Witherslef, har underskrevet sig som tingsvidne.

I disse år byggede munkene også en vandmølle syd for byen ved Tubækken. Træ herfra dateret til år 1176. Denne mølle blev i 1986 udgravet, og fundene er nu registreret på Silkeborg Museum.

Vejerslev Kloster blev alt for hurtig forladt. Sandsynligvis var det tilstrækkelig afsondret, da transport ad vejen gik lige forbi. Munkene flyttede således til Alling Kloster i 1250, hvorefter klosteret ophørte.  Bygningens videre skæbne kendes ikke, men i 1350 er den helt væk. Byggematerialer er med stor sandsynlighed genanvendt rundt i omegnen.

Området omkring Vejerslev og Borre bestod udelukkende af skov på strækningerne ned til Gudenåen. Her var masser af træ til byggeri og til brændsel, ligesom der var masser af vildt at leve af.

Der var kun ganske få gårde og få huse langs vejen i byen, således nævnes 8 helgårde og 2 halvgårde i 1400. De ældste gårde som nævnes er;
Aagaard, Boballegård i Borre, Bjergsgård i Borre.

Også dengang krydsede 4 veje hinanden i byen, og en sådan by blev betegnet som en adelsby.

I byen blev der i 1567, på kongens befaling, oprettet et tingsted, hvor vigtige beslutninger skulle tages og domme afsiges. Udenfor byen mod øst lå retterstedet, som den dag i dag hedder galgebakken.

I Vejerslev Skov tæt på Gudenåen lå borgen Ilensborg, som ejedes af Erik Staale. Den blev nedbrudt i 1300 årene, da ”Den sorte død” hærgede og lagde mange huse tomme.

Ved reformationen i 1536, blev alt der kunne henføres til katolicismen fjernet fra kirker og klostre. Ejerskabet af kirke, gårde og jorde i Vejerslev overgik derefter til kongen.

Efter svenskekrigene i 1645 og 1657 fattedes riget penge, og Vejerslevområdet med skov, jord, gårde, møller og kirker overgik i 1676 til greve Friis på Frijsenborg.

Skoven

Hele området omkring Vejerslev bærer præg af at have været beboet, helt tilbage i stenalderen.

Der er fundet stenredskaber langs vandløbene og på markerne, ligesom der har været mange gravhøje fra oldtiden både i og udenfor byen. Der er endnu adskillige gravhøje at se, bl.a. findes der 2 fredede gravhøje i Præsteskoven, ca. 800 m nordvest for kirken. I Vejerslev Skov ved Gudenåen, findes også mange gravhøje.

Adgangen til nabobyen Borre har tidligere været gennem Præsteskoven ad en skovvej, som førte over en spang ved bækken i skoven. I dag er der igen etableret en træbro over bækken.

At skoven kaldes præsteskoven hænger sammen med, at den fra tidligere tider har tilhørt præsteembedet. Således havde præsten haft fri adgang til brænde, til jagt og til fiskeri i bækken. Skoven tilhører den dag i dag stadig kirken.

Kirken

På kirkens sydside, i den tidligere døråbning, står en runesten. På stenen står:” Ivar huggede disse runer over sin broder Skalmi”.
Stenen blev i 1836 fundet på kirkegården og menes at stamme fra skibssætningen i Vejerlev Skov. Stenen er fredet.

I 1713 blev kirken voldsomt ombygget af grev Friis på Frijsenborg. Korsarmen mod syd og 3 apsis mod øst blev nedrevet.

Kirkens nuværende tårn blev opført i 1875 af grevskabet på Frijsenborg. I samme forbindelse blev våbenhuset mod syd nedrevet.

Døbefonden er fundet i diget ved den gamle fattiggård og derefter genindsat i kirken. Fondefoden blev fundet i præstegårdshaven og genindsat i kirken omkring år 1900.

Prædikestolen er skænket i 1717 af tidligere købmand og skipper i Borre. Niels Pedersen.

Altertavlen er billedskærearbejde fra 1595. Alterbilledet er malet af maler Poul Steffensen, født 1866 i Vejerslev.

Møllen ved Tubækken

I 1986/87 udgravedes resterne af en tidligere vanddrevet mølle i Gjel Å, ved Tubækken.

Møllen er bygget af munkene, som også byggede Vejerslev Kloster. Den var drivkraft til mange formål. Møllen har været i anvendelse i omkring 50 år.

Egetræet der er anvendt er dateret til omkring 1176, hvilket dermed daterer møllen, som en af Danmarks ældste. Rester af møllestenen viser at den stammer fra Norge.