Kalender.

okt
12
tirs
2021
Livestreaming: Yngre med årene
okt 12 kl. 19:00
Ved molekylærbiolog Hanne Poulsen

Vores celler er helt afhængige af salt. I cellernes membraner sidder en lillebitte nanomaskine – kaldet natrium-kaliumpumpen – som omhyggeligt sorterer forskellige saltioner. De seneste års forskning har vist at fejl i pumpen medfører sjældne sygdomme.

Langt de fleste danskere spiser rigeligt salt hver dag. Det er let at skaffe, og det får vores mad til at smage meget bedre.

Når mennesker og andre dyr er så glade for salt, skyldes det at vores kroppe og celler er helt afhængige af det. Det almindelige køkkenbordssalt består af natrium- og klorid-ioner, og når vi spiser salt, sorterer vores celler meget omhyggeligt ionerne. Vores celler kan nemlig udnytte ubalancen i de elektrisk ladede ioner til mange forskellige opgaver – ligesom den elektriske strøm i din stikkontakt kan bruges til at drive både køleskabet og computeren.

Ioner danner grundlaget for at vores nerveceller kan sende de signaler der bliver til vores sansninger og tanker, for at hjertet kan slå og for at sædcellen kan svømme hen til ægget.

Fordi ionbalancen i vores celler er så vigtig, kan det føre til sygdom hvis balancen påvirkes af en arvelig gen-defekt. Og når fx skorpionen og fingerbølplanten er så farlige for os, er det netop fordi de begge har udviklet giftstoffer der ændrer ionbalancen.

Den primære ion-sorteringsmaskine i kroppen er natrium-kalium-pumpen i cellernes membraner. Natrium-kalium-pumpen blev første gang beskrevet af den aarhusianske forsker Jens Christian Skou i 1957. Den opdagelse fik han Nobelprisen for i 1997, og der forskes stadig meget i at forstå den komplicerede pumpe. Og den bliver ved med at overraske os. De seneste ti år er vi både begyndt at få en detaljeret forståelse af hvordan pumpen virker som en lillebitte nanomaskine, og vi har opdaget at fejl i den kan give forskellige sjældne sygdomme.

Særlig info for gymnasier:
I gymnasieskolen har foredraget særlig relevans for fagene biologi, bioteknologi og kemi. I foredraget omtales salts rolle som en livsnødvendig ionforbindelse, og der gives eksempler på den betydning forskellige makromolekyler har for transporten af ioner over cellemembranen.

Om forelæseren:
Hanne Poulsen er uddannet i kemi og molekylærbiologi fra Aarhus Universitet og opnåede her en ph.d.-grad. Hanne har også haft forskningsophold i New York, USA, og Montréal, Canada hvor hun har lært teknikker til at måle ionstrømme. Dette har hun brugt i sin forskning på Aarhus Universitet til at studere hvordan de membranproteiner der danner og udnytter ion-gradienterne virker. Iongradienterne benyttes af alle kroppens celler til en lang række forskellige funktioner – og ikke mindst for nerveceller er de afgørende.

Hannes forskning går især på at forstå helt basalt hvordan membranproteinerne virker, og hvordan fejl i disse små maskiner fører til sygdomme. Særligt har fokus været på Na,K-ATPasen, som første gang blev beskrevet af den aarhusianske Nobelpris-modtager Jens Christian Skou, samt en ionkanal, NMDA-receptoren, som er helt afgørende for at nerveceller styrker og svækker deres forbindelser og dermed kan oplagre information: det er den cellulære basis for indlæring og hukommelse.

Ud over Institut for Molekylærbiologi og Genetik er Hanne tilknyttet de to hjerne- og nervesystems-forskningscentre DANDRITE og PROMEMO.

nov
5
fre
2021
Fællesspisning, fredag den 5. November 2021 kl. 18.00 i Vejerslev Borger og Kulturhus.
nov 5 kl. 18:00

Fællesspisning, fredag den 5. November 2021 kl. 18.00
i Vejerslev Borger og Kulturhus.

nov
9
tirs
2021
Livestreaming: Den inderste kerne
nov 9 kl. 19:00
Forfatter Lotte Kaa Andersen og geofysiker David Lundbek Egholm

Hør om den danske seismolog Inge Lehmanns liv og forskningskarriere. Herunder hvordan hun vha. seismiske trykbølgers hastighedsfordeling blev verdensberømt ved at opdage at Jorden har en indre kerne og at Jordens indre dermed er tredelt og ikke todelt.

Hør om den danske seismolog, matematiker og jordskælvsekspert Inge Lehmanns liv og forskningskarriere. Inge Lehmann (1888-1993) studerede bl.a. seismiske trykbølgers hastighedsfordeling i Jordens indre på grundlag af jordskælvssignaler fra fjerne jordskælv optegnet på danske, grønlandske, europæiske og amerikanske seismografer.

Inge Lehmann blev verdensberømt ved at opdage Jordens indre kerne. Tidligere troede man at hele kernen var flydende, men ved at analysere seismogrammer kunne hun i 1936 fremsætte den skelsættende teori at der inderst i den flydende kerne er en indre kerne der har andre fysiske egenskaber end materialet i Jordens andre dele – altså skallerne udenom.

Inge Lehmann blev internationalt kendt for sin forskning før hun blev kendt i Danmark. Da hun i 1950’erne blev inviteret til USA for at forske, kom hendes arbejde ydermere til at spille en rolle under Den Kolde Krigs atomvåbenkapløb. Desuden studerede hun også Jordens ydre, stive stenskal – kaldet lithosfæren – i Europa og Nordamerika og har fået opkaldt en skilleflade efter sig, Lehmann-diskontinuiteten.

Som verdens første kvindelige seismolog mødte Inge Lehmann meget modstand i det danske naturvidenskabelige miljø, der i høj grad var en lukket herreklub, domineret af hendes chef, astronomen Niels Erik Nørlund, og fysikeren Niels Bohr. Hendes karriere og den videnskabelige hæder og anerkendelse tog først fart da hun blev pensioneret. Som 99-årig udgav Inge Lehmann sin sidste videnskabelige artikel. Hun blev 104 år og døde i 1993.

I foredraget vil forfatter Lotte Kaa Andersen give os udpluk af Inge Lehmanns liv og forskningskarriere med afsæt i sin biografiske roman om Inge Lehmann, ‘Den inderste kerne‘, som hun udkom med i maj 2021. I sin research til bogen har Lotte bl.a. talt med Inge Lehmanns familie og fået adgang til private breve, personlige papirer og en dagbog som ingen kendte til.

Undervejs vil geofysiker David Lundbek Egholm redegøre for relevante geovidenskabelige aspekter for at forklare Inge Lehmanns forskningsresultater og deres betydning.

Om forelæser Lotte Kaa Andersen:
Forfatter Lotte Kaa Andersen er cand.mag. i litteraturhistorie og medievidenskab fra Aarhus Universitet. De sidste to år af hendes universitetstid boede hun i London hvor hun studerede kommunikation og journalistik og lavede speciale om amerikansk litteratur. Siden har Lotte været tekstforfatter hos et reklamebureau og senere freelance tekstforfatter, journalist og skrivecoach i sin egen virksomhed. Lotte har modtaget en lang række legater og nomineringer igennem sin karriere.

Om forelæser David Lundbek Egholm:
David Lundbek Egholm er uddannet i fysik og geofysik fra Aarhus Universitet og opnåede her en ph.d.-grad. Derefter arbejdede David i Melbourne, Australien, hvilket var med til at skabe hans interesse for Jordens overflade. Dengang handlede hans forskning om floder under varme himmelstrøg, men da han i 2004 kom tilbage til Danmark kom det hurtigt til at handle om gletsjere og istider.

Matematik er et vigtigt værktøj i Davids forskning hvor computersimuleringer af de langsomme geologiske processer altid bliver bragt i spil på den ene eller anden måde. Denne kombination af teori og observationer er igennem årene blevet til en række artikler i det anerkendte tidsskrift Nature hvori David bl.a. har dokumenteret at bjergkædernes højde påvirkes af Jordens klima.

David Lundbek Egholms forskning har de seneste år været rettet mod Grønland hvor han hans forskningsgruppe forsøger at fastslå hvor stort isskjoldet har været i fortiden og hvor følsomt det er over for klimaændringer.